Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Om projektet

Nytorv består af 9200 m2 rådhus, 3515 m2 butikker og 6400 m2 boliger. Rådhuset er finansieret af Middelfart Kommune. Butikkerne er finansieret af Kulturøens Bycenter A/S, der er dannet af Kvickly Middelfart og Middelfart Sparekasse. De 40 lejligheder er opført af Middelfart Bycenter A/S, som de to lokale forretningsmænd Torben Østergaard Nielsen, indehaver af USTC-koncernen, og Bent Jensen, indehaver af THansen, står bag sammen med hovedentreprenøren 5E Byg. 

Det er entreprenørfirmaet 5e-Byg, der har stået for byggeriet, som er tegnet af det særdeles anerkendte og internationale arkitektfirma Henning Larsen Architects i København. Rambøll har været teknisk rådgiver på projektet.
Der er tale om et projekt, der på den tekniske side lever op til de nyeste standarder for bæredygtighed, energiforbrug og øvrige miljøhensyn. Samtidig vil projektet gå efter at opnå platin efter den tyske DGNB-standard for bæredygtigt byggeri. Et byggeri, der lever op til meget høje krav omkring indeklima, lyd, ventilation og lys.

Vi har et bycenter og nyt rådhus for:

  • At udvikle vores bykerne og tilføre yderligere værdi i form af spændende arkitektur, der styrker helheden
  • At udvikle vores position som handelscenter, og styrke vores konkurrencekraft
  • At styrke livet i byen gennem spændende attraktive bynære boliger
  • At skabe samlingssteder for mennesker
  • At skabe rammerne for en effektiv kommunal administration med fokus på innovation, helhed og handledygtighed

Download: Projektforslaget (ePublikation)

Bag projektet står:

Middelfart Kommune, kommunaldirektør Steen Vinderslev, tlf.: 8888 5050/6020 5050
Middelfart Bycenter A/S, bestyrelsesformand Torben Østergaard-Nielsen, tlf.: 4017 6010
KulturØen Bycenter v/ Middelfart Sparekasse, direktør Martin N. Baltser, tlf.: 2790 0500
og
Kvickly Middelfart, direktør Ole Juel Jakobsen, tlf.: 5172 1616